Indvielse af ny legeplads

I søndags fik vi officielt indviet beboerhusets nye flotte legeplads. Karlo fik klippet det røde bånd - og mange var mødt op til festligheden.
Børn og forældre dystede om at gennemføre motorikbanen, og fik et diplom hvorefter de kunne kalde sig 'legepladsagent' for Arup beboerforening. Herefter blev der serveret pølser, øl og vand - og en kaffetår!
 
Tak for den store opbakning ved indvielsen af vores ny legeplads!
 
På glædeligt gensyn (hold øje med siden her for næste arrangement)